Hop til hovedindholdet

Autisme set indefra


Dato og tid

Torsdag d. 16. marts 2023 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 16. marts 2023 kl. 18:00

Sted

Solrød Bibliotek og Kulturhus, Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand

Autisme set indefra


Bliv klogere på livet med autisme

 

Autisme bliver ofte vurderet, bedømt og beskrevet "set udefra” af mennesker uden autisme. Anne Skov Jensen vil med udgangspunkt i erfaringerne fra sit eget liv både som autist, men også som mor til en søn og datter med autisme, komme med sit bud på, hvordan autisme kan se ud “set indefra”.

Anne tager udgangspunkt i sin hverdag, bevæger sig ind i autismekernen og beskriver sine oplevelser i forhold til:

  • Det sociale
  • Kommunikation
  • Forestillingsevnen

Mange af de ting, som andre tilsyneladende gør uden de store problemer, kan være meget vanskelige, når man er udstyret med en autistisk hjerne. Der kører rigtig mange analyser i baggrunden hele tiden for at “regne ud”, hvad der er det “rigtige” at sige og gøre.

Rigtig mange med autisme har endvidere et anderledes sanseapparat, hvilket kan være meget forstyrrende i hverdagen. Anne beskriver, hvordan verden “føles” med de sanser, hun har, og hvad man kan gøre for at passe på sig selv.

Stress er en naturlig del af hverdagen for mange med autisme. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der stresser, og hvordan stressniveauet kan reduceres. Dette vil Anne også komme ind på og fortælle om nogle af de strategier, hun selv bruger.

Foredraget er rettet mod alle med interesse i autisme – om du er forældre, pædagog, lærer eller du selv har fået diagnosen, kan dette foredrag gøre dig klogere på de mange aspekter af, hvordan det er at leve med autisme.Der vil blive tid til at stille spørgsmål til slut.

 

Om foredragsholderen:

Anne Skov Jensen er som voksen blevet diagnosticeret med Aspergers Syndrom og ADHD. Hun er uddannet jurist og har bl.a. tidligere arbejdet som politiassistent, anklager og jurist i Statsforvaltningen. Hun er gift og har to børn med samme diagnoser. Anne står bag Overlevelsesguiden.dk og den tilhørende vidensbank. De sidste fire år har Anne rejst rundt i landet sammen med Peter Lund Madsen og holdt foredrag om hjernen og autisme.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Kultur og Fritid
Tlf: +45 56182800
solbib@solrod.dk

Kontaktinformation til arrangør

Kultur og Fritid
Tlf: +45 56182800
solbib@solrod.dk