Hop til hovedindholdet

Billedkunstneren Thomas Kluge – et spændende foredrag


Dato og tid

Torsdag d. 14. november 2019 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 14. november 2019 kl. 19:00

Sted

Solrød Bibliotek og Kulturhus, Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand

Billedkunstneren Thomas Kluge – et spændende foredrag


Arrangementsbeskrivelse

Udstillingsgruppen på Solrød Bibliotek står bag foredraget med den kendte billedkunstner Thomas Kluge om hans virke som kunstner.

Thomas Kluge har en helt fantastiske evne til at skildre mennesker, så de nærmest træder ud af billedet og er iblandt os. Thomas Kluges måde at male på kaldes nyrealistisk og nærmest Rembrandt-agtig stil. Har man først stiftet bekendtskab med nogle af hans mange malerier af kendte personer, glemmer man ikke hans helt særlige evne til i en nærmest fotografisk udtryksform at skildre disse personer. Blandt hans mange fine billeder skal nævnes dronning Margrethe 2. og kronprins Frederik.

Den verdensberømte maler Caravaggio (1571-1610) har tydeligvis været en inspiration for Thomas Kluge. I sine portrætter har Thomas Kluge tilsvarende benyttet sig af en særlig, nærmest dramatisk lyssætning, der understreger hans helt uovertrufne kvaliteter som en i høj grad nutidig billedkunstner.

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >