Hop til hovedindholdet

Palle stadig alene i verden


Dato og tid

Mandag d. 2. marts 2020 kl. 19:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 2. marts 2020 kl. 09:00

Sted

Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter
Solrød Center 85
2680 Solrød

Palle stadig alene i verden


Arrangementsbeskrivelse


Hvad ville du gøre, hvis du var “Palle alene i verden”?

Palle blev helt alene i verden for første gang i 1942, hvor den ikoniske fortælling om drengen, der vågende op til en tom verden, udkom. Der sket mange ting siden dengang. Der er mennesker i rummet, billederne på tv er i farver, og man kan købe toastere med både bluetooth og wi-fi-forbindelse. Det er her - 76 år senere – vi møder Palle igen. Han er gammel, træt, og bor på et plejehjem. Og nu pludselig en morgen vågner han op for at indse, at han endnu engang er helt alene i verden.

Snart må Palle tage alle kreative metoder i brug for at holde ensomheden ud. Heldigvis for Palle så har han en musikalsk sjæl og en god fantasi, men hvor længe kan musikken og historierne holde ensomheden på afstand? Og er Palle virkelig dømt til at være helt alene i de sidste år af sit liv?

PALLE STADIG ALENE I VERDEN  er en ægte Teatret Møllen fortælling, med masser af nærvær, musik og humor, og ikke mindst en fortælling der tager fat i et utroligt vigtigt og relevant emne: Ensomhed.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >