Hop til hovedindholdet

Mental robusthed og stress - foredrag med læge Stig Pramming


Dato og tid

Mandag d. 2. november 2015 kl. 17:00 til 18:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 1. november 2015 kl. 23:55

Sted

Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, 2680 Solrød Solrød Gymnasium
Solrød Center 2
2680 Solrød

Mental robusthed og stress - foredrag med læge Stig Pramming


Arrangementsbeskrivelse

Kom og hør, hvordan du bliver mere robust over for stress.

Livet (både arbejds- og privatliv) kræver en konstant tilpasning til forskellige situationer og andre personer. Det kan blive for meget – og også for let! Livets vej er fuld af huller, lad vær med at falde i dem, lær at køre videre og blive bedre til at reagere og handle ved at træne din ”mentale robusthed”.

Vores krop skal være robust, og det samme skal vores mentale beredskab, hvis vi som privatpersoner eller som medarbejder skal kunne mestre et arbejdsliv/privatliv med konstante forandringer og udfordringer.

Ved at blive klar over, hvad der driver os, kan vi blive mere mentalt robuste.

Stig Pramming giver viden og inspiration om:

- Nyeste viden om principperne i mental robusthed

- Hør mere om de fem betydningsfulde kræfter: dine tanker, positive følelser, relationer, egen drivkraft og brugen af dine styrker.

- Hvordan du kan komme i gang med at træne din mentale robusthed og mestre de fem betydningsfulde kræfter

- Forklaring på god og dårlig stress

- Ideer til, hvordan du kan forebygge stress

Tilmeld dig (senest d. 1. november) og kom til et sjov og inspirerende foredrag – som vil give dig redskaber til et bedre liv!

Foredraget er for både medarbejdere og borgere i Solrød Kommune.

Kort om foredragsholderen – Stig Pramming

Stig Pramming er speciallæge, tidligere professor ved Oxford University og vicedirektør i Novo Nordisk. Stig har igennem de senere år holdt talrige foredrag for kommuner, organisationer og private virksomheder, såsom Novo Nordisk, Krifa, Danica Pension, Jyske Bank, og Navia Air.

Han er særligt interesseret i nyere hjerneforskning og er medstifter af foreningen Hjernesund, som er en non-profit forening, der bl.a. har til formål at fremme oplysning og forskning om god hjernesundhed.

Stig er en humoristisk foredragsholder, som formår at fastholde sit publikum og formidle den nyeste viden på en sjov, interessant og tilgængelig måde.

Stig Pramming

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >