Hop til hovedindholdet

Farverig Fredag - kødædende planter


Dato og tid

Fredag d. 1. oktober 2021 kl. 15:00 til 16:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 1. oktober 2021 kl. 14:00

Sted

Solrød Bibliotek og Kulturhus, Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand

Farverig Fredag - kødædende planter


Arrangementsbeskrivelse



Efteråret er over os og vi varmer op til Halloween. Vi skal fremstille flotte kødædende planter, som du kan pynte dit værelse med og sikre den uhyggelige stemning. Vi laver planterne af silkclay, piberensere, nøddeskaller, kastanjer, silkepapir og karton. Du bestemmer selv, om din plante skal have store hugtænder eller måske gemme på et blodigt øje. Efter workshoppen får du dine egne planter med hjem.

Farverig Fredag er Kulturhusets kreative værksted, som finder sted en gang om måneden. Her er der plads til at udfolde sig med farver, former, glitter og guirlander. Personalet vælger et tema og har på forhånd fundet et par gode eksempler frem til inspiration. Men det er naturligvis op til det enkelte barn at gribe temaet og skabe sit helt eget udtryk.  

Workshoppen er et siddende kulturarrangement, hvor man sidder med 1 meters afstand til andre. Børnene får uddelt deres egne materialer, ved eget bord. På den måde passer vi på hinanden.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >